BEK 1474/2009 Art. 1
I medfør af § 3b, stk. 1 i lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), samt § 2b, stk. 1 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. betales en tillægsafgift på kr. 1.000,- om året for dieseldrevne personbiler og for nye dieseldrevne varebiler, registreret 1. gang efter den 18. marts 2009 eller senere.
Stk. 2. I medfør af § 3b, stk. 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), samt § 2b, stk. 2 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., betales ikke tillægsafgift, hvis bilen er forsynet med et eftermonteret partikelfilter, der opfylder kravene i §§ 2-6 i denne bekendtgørelse.