BEK 1372/2009 · Bekendtgørelse om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere
BEK 1372/2009 Art. 2
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Tjenesteydelse : Enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, som normalt udføres mod betaling. 2) Tjenesteyder: a) Enhver fysisk person, der er statsborger i et EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse. b) Enhver juridisk person, der er etableret i et EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse. 3) Tjenestemodtager : a) Enhver fysisk person, der er statsborger i et EU/EØS-land, eller som nyder rettigheder, der er tillagt vedkommende ved EU-retsakter, når den pågældende i erhvervsøjemed eller andet øjemed aftager eller ønsker at aftage en tjenesteydelse. b) Enhver juridisk person, der er etableret i et EU/EØS-land, når den pågældende i erhvervsøjemed eller andet øjemed aftager eller ønsker at aftage en tjenesteydelse. 4) Etablering : Tjenesteyders faktiske udøvelse af erhvervsvirksomhed i et ikke nærmere angivet tidsrum fra et fast forretningssted, hvorfra aktiviteten med levering af tjenesteydelsen udføres. 5) Midlertidig levering af tjenesteydelser : Levering af tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land end det EU/EØS-land, hvor tjenesteyderen er etableret.