BEK 1369/2009 · Bekendtgørelse for Grønland om ydelser og godtgørelse til domsmænd og vidner mv.
BEK 1369/2009 Art. 1
Der tilkommer domsmænd et vederlag på 700 kr. for hver dag, de deltager i retsmøder af op til 4 timers varighed, og et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, de deltager i retsmøder af mere end 4 timers varighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis retsmødet afholdes på en lørdag, søndag eller helligdag, udgør vederlaget dog 1.050 kr. for deltagelse i retsmøder af op til 4 timers varighed og 1.650 kr. for deltagelse i retsmøder af mere end 4 timers varighed.
Stk. 3. Domsmænd, der har deres bopæl uden for det sted, hvor retten sættes, har krav på vederlag efter stk. 1 og 2 for hver dag, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.