BEK 1243/2009 Art. 2
Aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.
Stk. 2. Rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet.
Stk. 3. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.
Stk. 4. Aftagerpanelets anbefalinger og institutionens opfølgning herpå indgår i institutionens årlige rapportering til ministeriet.
Stk. 5. Formændene for aftagerpanelerne kan afgive fælles anbefalinger til kulturministeren på tværs af et uddannelsesområde.
Stk. 6. Aftagerpanelet kommenterer årligt beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra uddannelsesinstitutionen.