BEK 1157/2009 Art. 2
Fælles regler
Ved vurderingen af om den indsatte kan få tilladelse til udgang, skal det tillægges særlig vægt, hvis den indsatte 1) er dømt for farlig kriminalitet, herunder drab, forsætlig brandstiftelse, volds- eller seksualforbrydelse eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter, og ikke har været løsladt i tiden mellem dom og udståelse af foranstaltningen, 2) under udståelse af foranstaltningen er undveget eller har forsøgt herpå, 3) under udståelse af foranstaltningen har begået kriminalitet, 4) under udståelse af foranstaltningen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en tilladelse til udgang eller 5) under en tidligere udståelse af foranstaltning har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev opfyldt, 6) ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen, 7) inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 domme til anbringelse i anstalt, og nu udstår dom til anbringelse for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sidste løsladelse, 8) er afhængig af euforiserende stoffer, 9) har indtaget euforiserende stoffer under afsoningen, eller 10) skal udvises af landet ved løsladelsen.
Stk. 2. Hvis den indsatte skal udvises af landet ved løsladelsen, skal det udover den sædvanlige vurdering af faren for misbrug overvejes, om der kan antages at være fare for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at unddrage sig den videre udståelse af foranstaltningen ved at udrejse af landet eller til at unddrage sig effektuering af udvisningsbeslutningen.