BEK 1157/2009 Art. 15
Fælles regler
Inden der træffes afgørelse om ændring af vilkårene for tilladelsen, jf. kriminallovens § 214, stk. 6, skal den indsatte i fornødent omfang gøres bekendt med de foreliggende oplysninger. Den indsatte skal endvidere gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå af en person og få aktindsigt og have lejlighed til at udtale sig, jf. dog § 16.
Stk. 2. Afgørelsen træffes på grundlag af de foreliggende oplysninger. Institutionen afgør, om det af hensyn til klarlæggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere oplysninger eller foretage afhøring af personale eller indsatte. Foretages der afhøringer, skal den afhørte have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af referatet af afhøringen, om godkendelse er sket. Afhøringer gennemføres af to af institutionens ansatte.
Stk. 3. § 14 finder tilsvarende anvendelse.