Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1157/2009 · Bekendtgørelse om udgang til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)

BEK 1157/2009 Art. 10

Fælles regler

In KraftAmtlicher Text

Hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår for tilladelsen eller på ny begår kriminelt forhold, kan vilkårene for tilladelsen ændres. En sag om ændring af vilkårene for tilladelsen behandles efter reglerne i § 15.

Stk. 2. En indsat kan ikendes disciplinære foranstaltninger i form af advarsel og bøde ved 1) udeblivelse fra udgang og undvigelse fra ledsaget udgang eller forsøg herpå, jf. kriminallovens § 226, nr. 2, 2) overtrædelse af de betingelser og vilkår, der er nævnt i kriminallovens § 214, stk. 5, og denne bekendtgørelses § 3.

Stk. 3. En indsat kan ikendes disciplinær foranstaltning i form af frakendelse af udgangstilladelse, hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår for tilladelsen, jf. § 3, eller på ny begår kriminelt forhold.

Stk. 4. En indsat kan ikendes disciplinær foranstaltning i form af anbringelse i enrum ved udeblivelse eller undvigelse.

Stk. 5. Sager efter stk. 2-4 behandles efter reglerne i bekendtgørelse om disciplinære foranstaltninger og disciplinærsagers behandling i anstalter.

Stk. 6. Hvis overtrædelsen har givet anledning til andre foranstaltninger efter kriminalloven, herunder ændring af vilkårene for tilladelsen eller overførsel til lukket afdeling, kan der kun ikendes disciplinære foranstaltninger i det omfang, afgørende ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kræver det.