Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1156/2009 · Bekendtgørelse om arbejde og uddannelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen)

BEK 1156/2009 Art. 16

Personlige fornødenheder

In KraftAmtlicher Text

Skal den indsatte selv sørge for forplejning, udbetaler institutionen et kostbeløb pr. dag, jf. § 20. Til indsatte på udgang efter udgangsbekendtgørelsens §§ 18, 21, 25 og 27 udbetales et tilsvarende kostbeløb, medmindre den pågældende får kost af institutionen.

Stk. 2. Ved delvis selvforplejning udbetales en procentdel af kostbeløbet efter stk. 1, således at der beregnes 20% til morgenmad, 40% til frokost og 40% til aftensmad.

Stk. 3. Institutionen udbetaler ikke kostbeløb efter stk. 1 til 1) indsatte, der er indlagt på hospital, 2) indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for institutionen, eller som modtager offentlig ydelse til underhold, jf. kriminallovens § 244, stk. 1.

Stk. 4. Overstiger arbejdsindtægten eller den offentlige ydelse efter stk. 3, nr. 2, ikke det vederlag, som udbetales efter kapitel 2 til indsatte eller dømte, der er beskæftiget ved kriminalforsorgens foranstaltning, udbetales dog kostbeløb, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 5. Vurderer institutionen i et konkret tilfælde, at en indsat ikke anvender kostbeløbet til indkøb af mad f.eks. på grund af gæld, kan institutionen udlevere kost til den indsatte i stedet for at udbetale kostbeløbet.