Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1156/2009 · Bekendtgørelse om arbejde og uddannelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen)

BEK 1156/2009 Art. 14

For sent fremmøde, udeblivelse eller bortgang fra beskæftigelsen

In KraftAmtlicher Text

Møder en indsat for sent, udebliver eller bortgår, foretager institutionen fradrag i vederlaget pr. påbegyndt time.

Stk. 2. Møder en indsat gentagne gange for sent, eller udebliver eller bortgår den indsatte gentagne gange, og er hvert fravær af under én dags varighed, kan den indsatte bortvises resten af dagen uden vederlag. I grovere tilfælde kan den indsatte bortvises fra beskæftigelsesstedet og henvises til anden beskæftigelse.

Stk. 3. Udebliver en indsat en hel dag eller mere, kan den indsatte bortvises fra beskæftigelsesstedet og henvises til anden beskæftigelse. Tilsvarende gælder for indsatte, der ikke yder en tilfredsstillende indsats eller i øvrigt udviser en uacceptabel adfærd på beskæftigelsesstedet.

Stk. 4. Udebliver en person, der har beskæftigelsespligt, jf. § 1, og er udeblivelsen af én dags varighed eller mere, kan den pågældende ikendes en bøde som disciplinær foranstaltning, jf. kriminallovens § 226, nr. 3. Dette gælder dog ikke for indsatte i kriminalforsorgens pensioner.

Stk. 5. En indsat, der nægter at være beskæftiget ved en af institutionen godkendt aktivitet, skal i arbejdstiden opholde sig i eget opholdsrum eller andet anvist opholdssted.