Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1151/2009 · Bekendtgørelse om beregningen af foranstaltningstidens ophør m.v.

BEK 1151/2009 Art. 28

Beregninger under anstaltsopholdet

In KraftAmtlicher Text

Anstalten skal snarest efter genoptagelsen beregne de ændrede datoer for endt udståelse og for eventuel førtidsløsladelse og snarest muligt gøre den dømte bekendt med den nye beregning.

Stk. 2. Fra den dato på kalenderen, hvor fuldbyrdelsen er genoptaget, skal anstalten gå et antal dage frem svarende til den noterede resterende anstaltstid, jf. § 26, stk. 1. Den fremkomne dato er den ændrede dato for endt udståelse.

Stk. 3. Fra den dato på kalenderen, hvor fuldbyrdelsen er genoptaget, skal anstalten endvidere gå et antal dage frem svarende til det antal dage, der ifølge anstaltens notat er tilbage til tidspunktet for en eventuel førtidsløsladelse, jf. § 26, stk. 2. Den fremkomne dato er den ændrede prøveløsladelsesdato eller dato for en eventuel endelig førtidsløsladelse.

Stk. 4. De fremkomne datoer ved beregningerne i stk. 2 og 3 erstatter datoerne beregnet efter reglerne i henholdsvis §§ 11-13 og §§ 14-19.

Stk. 5. Ved domfældelse for nyt kriminelt forhold, der sker under afbrydelsen eller efter genoptagelsen, finder § 23 tilsvarende anvendelse.