BEK 960/2009 Art. 4
Tvangsbehandling
Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.
Stk. 2. Ved afprøvede lægemidler forstås præparater, der er registreret eller godkendt på Færøerne efter reglerne i kapitel 9 i lagtingslov ”Apoteksverkið og heillivág”.
Stk. 3. Ordinationen skal følge de retningslinier, der er fastsat i forbindelse med registreringen eller godkendelsen af lægemidlet.
Stk. 4. Forekomst af bivirkninger skal observeres nøje og skal, så snart de konstateres, søges modvirket bedst muligt. Det skal i den forbindelse nøje overvejes, om tvangsmedicineringen bør opretholdes i det hidtidige omfang.
Stk. 5. Brug af ekstraordinært store doser må ikke finde sted.