Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 909/2009 · Bekendtgørelse om regnskab og revision for tilskudsmodtagere, som modtager tilskud fra Kulturministeriet i henhold til finansloven

BEK 909/2009 Art. 4

Regnskab

In KraftAmtlicher Text

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af tilskudsmodtagers aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 2. Årsregnskabet skal omfatte hele tilskudsmodtagers virksomhed. Tilskud modtaget fra Kulturministeriet og statstilskud i øvrigt skal indtægtsføres og specificeres i årsregnskabet.

Stk. 3. Årsregnskabet skal indeholde: 1) Årsberetning, hvori der redegøres for årets drift og forventningerne til det kommende års drift, samt øvrige forhold af betydning for tilskudsmodtageren, som ikke direkte fremgår af det øvrige årsregnskab. Beretningen skal desuden indeholde en redegørelse for, i hvilken udstrækning aktiviteter er blevet gennemført i overensstemmelse med det budgetterede og med målsætninger opstillet i eventuelle aftaler med Kulturministeriet eller lignende. Beretningen skal endvidere indeholde en opgørelse over udviklingen i aktivitetsniveauet. 2) Revisionspåtegning. 3) Resultatopgørelse. 4) Balance. 5) Noter, herunder specifikationer af resultatopgørelsens og balancens poster. 6) Redegørelse for anvendt regnskabspraksis.

Stk. 4. Der stilles endvidere følgende krav til årsregnskabet: 1) Regnskabet skal opdeles efter aktiviteter. 2) Tilskud, der ydes af tilskudsmodtageren, skal specificeres på modtagere. 3) Tilskud fra kommuner, fonde mv. skal specificeres. 4) Modtagere af projekttilskud (tilskud, der ikke er givet til drift) skal for hvert projekt artsopdele projektindtægter og -udgifter. Dette gælder alle projekter, uanset om Kulturministeriet har ydet tilskud. Specifikation af hvert projekt medtages i noterne. 5) Regnskabstal fra det forudgående regnskabsår samt budgettal for regnskabsåret skal opføres i resultatopgørelsen, og opgørelsen skal opstilles således, at der er umiddelbar sammenlignelighed mellem regnskabstal og budgettal. 6) Eventuelle afskrivninger skal specificeres og afskrivningsmetoderne skal oplyses. 7) Balancen skal indeholde en opgørelse over omsætnings- og anlægsaktiver samt kort og langfristet gæld, herunder en opgørelse af egenkapitalen. 8) Finansiering af underskud eller anvendelse af overskud skal oplyses. 9) Indtægter og udgifter skal periodiseres. Tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med bevillingsperioden. 10) Hensættelser, mellemregninger og indgåede forpligtelser skal specificeres. 11) Momsregistrering skal oplyses.

Stk. 5. Tilskudsmodtagere, hvor tilskud fra staten dækker halvdelen eller mere af tilskudsmodtagers ordinære driftsudgifter, skal udarbejde en intern regnskabsinstruks. Instruksen skal indeholde en beskrivelse af den regnskabsmæssige organisation og tilrettelæggelsen af regnskabsopgaverne, herunder oplysninger om ansvars- og kompetencefordelingen og de regelsæt, der skal følges ved udførelsen af regnskabsopgaverne.