Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 892/2009 · Bekendtgørelse om Ankenævnet for Patenter og Varemærker

BEK 892/2009 Art. 8

Sagens forberedelse

In KraftAmtlicher Text

Klagen indgives til ankenævnet af klageren eller dennes fuldmægtig.

Stk. 2. I klagen skal angives: 1) den afgørelse, der påklages, 2) klagerens påstand og 3) klagerens anbringender og beviser.

Stk. 3. Vil klageren påberåbe sig ikke tidligere fremførte beviser, skal disse angives i klagen. Ønsker klageren at indgive yderligere indlæg, skal klagen indeholde anmodning herom. Ankenævnet fastsætter en frist herfor.

Stk. 4. Med klagen skal følge et klagegebyr på 8.000 kr. for patentsager, jf. § 1, nr. 1, 5.000 kr. for brugsmodelsager, jf. § 1, nr. 3, samt 4.000 kr. for sager vedrørende de øvrige i § 1 nævnte rettighedsområder. Sker betaling ikke inden klagefristens udløb, afvises klagen.

Stk. 5. I de i § 27 nævnte tilfælde, hvor der anmodes om genoptagelse af en ankesag, betales et klagegebyr på 4.000 kr.

Stk. 6. Ved klage over afslag på begæring om aktindsigt opkræves ikke gebyr.

Stk. 7. Afvises klagen, tilbagebetales gebyret. Gives der klageren medhold i den indbragte klage, kan ankenævnet træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr.

Stk. 8. Som bilag skal, såfremt ankenævnet anmoder herom, medfølge fuldmagt for en eventuel fuldmægtig.