BEK 892/2009 · Bekendtgørelse om Ankenævnet for Patenter og Varemærker
BEK 892/2009 Art. 2
Sammensætning og organisation
Ankenævnet består af indtil 18 medlemmer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Udnævnelsen sker for indtil 5 år ad gangen. Mindst 2 af medlemmerne, heraf formanden og næstformanden, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer, mens nævnet i øvrigt skal sammensættes, således at medlemmerne tilsammen besidder den bedst mulige sagkundskab vedrørende henholdsvis patenter, brugsmodeller, design, varemærker samt halvlederprodukters topografi. Medlemmerne skal have afgangseksamen fra Danmarks Tekniske Universitet, anden højere læreanstalt eller på anden måde have erhvervet den fornødne sagkundskab.
Stk. 2. Medlemmer af ankenævnet kan genudnævnes.