Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 663/2009 · Bekendtgørelse om beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2010

BEK 663/2009 Art. 5

Beregningen af grundtilskuddet

In KraftAmtlicher Text

Beregningen af kommunernes nettoudgifter til aktivering af forsikrede ledige i 2008 omfatter: 1) 25 pct. af udgifterne til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 117b, stk. 3 herunder forsikrede ledige, der er omfattet af lovens § 2, nr. 8, jf. § 122, stk. 1, 1. pkt., 2) 50 pct. af udgifterne til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 17b, til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82, jf. § 109, stk. 3 og til hjælpemidler m.v. efter §§ 76, 77, og 100 bortset fra undervisningsmaterialer, jf. § 117b, stk. 2, 1. pkt. og § 123. 3) 50 pct. af driftsudgifterne m.v. til aktivering af forsikrede ledige samt flyttehjælp inden for et rådighedsbeløb, jf. § 117 a, § 117b, stk. 1 og § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Ved beregning af kommunernes nettoudgifter efter stk. 1, nr. 1-3, gælder følgende: 1) Den enkelte kommunes nettodriftsudgifter til aktivering i form af vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, herunder flaskehalsindsatsen, og nettoudgifter til andre aktører, foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. 2) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til flyttehjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 8, undervisningsmaterialer efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 77 og 100, udgifter til tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 81a, og udgifter til opkvalificering og introduktion ved ansættelse efter § 99 foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Fordelingen af udgifterne i pilotjobcentrene mellem udgifter til undervisningsmateriale og de øvrige udgifter til hjælpemidler m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 77 og 100, jf. nr. 5, er dog beregnet på grundlag af det tilsvarende forhold for de statslige jobcentre under ét. 3) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82 foretages på grundlag af regnskabsoplysninger fra Navision Stat om de samlede udgifter til befordringsgodtgørelse og om antallet af aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik. 4) Den enkelte kommunes samlede nettodriftsudgifter til aktivering m.v. beregnes under forudsætning af et rådighedsbeløb pr. bruttoledig på 17.653 kr. i PL 2008 og på grundlag af antallet af bruttoledige i 2008 fra Arbejdsmarkedsstyrelsens målesystem Jobindsats.dk. 5) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til hjælpemidler m.v. bortset fra undervisningsmateriale efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 77 og 100, og til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. 6) Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12 foretages for de private og statslige arbejdsgivere på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. For de kommunale og regionale arbejdsgivere foretages beregningen på grundlag af kommunernes og regionernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Udgifterne til løntilskud til regionale arbejdsgivere fordeles efter antallet af aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik. 7) Regnskabsoplysningerne for de statslige jobcentre og pilotjobcentre, som omfatter flere kommuner som følge af reglerne om forpligtende kommunale samarbejder, er opdelt forholdsmæssigt på de kommuner, som er omfattet af det forpligtende samarbejde i jobcenteret. Opdelingen er foretaget på grundlag af oplysninger om det samlede antal aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik.