BEK 574/2009 Art. 2
Ved selvevaluering efter denne bekendtgørelse forstås: En proces, der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen.
Stk. 2. Kvalitetssystemet skal omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer inden for nogle nøgleområder, som institutionen udvælger. Selvevalueringerne skal foregå løbende og mindst hvert 3. år. Selvevalueringerne skal dække alle de af institutionen valgte nøgleområder, jf. dog § 7, stk. 3.