BEK 252/2009 · Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
BEK 252/2009 Art. 5
Klassificering i anlægsklasser
Den, der er ansvarlig for et ikke-kystnært deponeringsanlæg for inert, mineralsk eller farligt affald, for hvilket der er meddelt godkendelse efter den 1. juli 2001 og frem til denne bekendtgørelses ikrafttræden, eller hvor der efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 er truffet afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, skal senest den 1. juli 2009 til brug for tilsynsmyndighedens klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden indsende dokumentation for, at anlægget ikke er placeret kystnært.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af den indsendte dokumentation klassificere deponeringsanlægget eller deponeringsenheden i anlægsklasse IA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage inert affald, i anlægsklasse MA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage mineralsk affald, eller i anlægsklasse FA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage farligt affald, jf. bilag 3.