BEK 177/2009 Art. 3
Bevaring af arkivalier i politikredsene, dog undtaget de tidligere politikredse Hjørring og Gråsten, sker ud fra tre udvalgskriterier, efter gerningskoder baseret på væsentlighedskriterier, efter fødselsdag, eller frit skøn.
Stk. 2. Bevaring og kassation efter væsentlighedskriterier fastlægges af Statens Arkiver med udgangspunkt i journalplanens gerningskoder. Journalplanen føres ajour med hensyn til gerningskoders placering på stam- eller kassationsarkiv efter godkendelse af Statens Arkiver.
Stk. 3. Fødselskriteriet fastlægges således, at der indenfor journalplanens gerningskoder bevares alle sager, hvor en af de sigtede er født den første i måneden.
Stk. 4. Bevaring efter frit skøn tilsigter bevaring af sager af særlig interesse, som ellers ville kasseres, og bygger på politikredsens eget skøn.