BEK 1355/2008 Art. 5
Skadedyrsinspektion forudsætter: 1) autorisation som rottebekæmper jf. By- og Landskabsstyrelsens gældende regelsæt, 2) billedlegitimation, hvoraf skadedyrsinspektionsfirmaets navn tillige fremgår, 3) at skadedyrsinspektioner og afrapporteringer gennemføres i henhold til de til enhver tid gældende vejledninger herom, 4) viden om skadedyr (vektorer), herunder tegn på forekomst heraf, biologi samt folkesundhedsmæssigt trusselspotentiale, 5) kompetencer indenfor rådgivning om og iværksættelse af relevante modforanstaltninger (bekæmpelse) samt monitering af skadedyr, 6) viden om relevante forebyggende tiltag samt kompetencer til rådgivning af besætning om eventuel nødvendig opfølgning og forholdsregler, 7) mundtlige og skriftlige kompetencer i engelsk, og 8) generel viden om skibes opbygning og konstruktion samt generelle sikkerhedsforhold ombord på skibe.