BEK 1272/2008 Art. 5
Fødevarestyrelsen allokerer med virkning fra den 1. februar 2009 efter ansøgning nummerserier til fabrikanter eller importører af elektroniske identifikatorer.
Stk. 2. Fabrikanter og importører skal hver 1. januar indberette til Fødevarestyrelsen om producerede og importerede elektroniske identifikatorer med nummerserie med dansk landekode.
Stk. 3. Uanset reglen i stk. 2 skal fabrikanter og importører ikke foretage den årlige indberetning, for så vidt angår godkendte elektroniske øremærker.
Stk. 4. Data om allokerede nummerserier er Fødevarestyrelsens ejendom.