BEK 1176/2008 Art. 1
Som tjenestemandslignende ansat omfattet af denne bekendtgørelse anses alene personale, der forud for bekendtgørelsens ikrafttræden er ansat ved private seminarier og ingeniørhøjskoler i henhold til bekendtgørelse nr. 522 af 18. juni 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved private seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger og teknika, og som ikke efterfølgende er overgået til ansættelse på andre vilkår.
Stk. 2. Bekendtgørelsen giver ikke adgang til nyansættelse af personale på tjenestemandslignende vilkår.
Stk. 3. Personale omfattet af denne bekendtgørelse betegnes i det følgende som ansatte.
Stk. 4. Hvor der i denne bekendtgørelse henlægges en kompetence til institutionen, tilkommer kompetencen institutionens bestyrelse.