Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1134/2008 · Bekendtgørelse om anerkendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv

BEK 1134/2008 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Følgende danske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet anses som dokumentation for anerkendte arkitektuddannelser: 1) Eksamensbeviser fra Statens Arkitektskoler i København og Aarhus for fuldført arkitektuddannelse. 2) Registreringsbeviser udstedt af Arkitektnævnet i henhold til lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter. 3) Eksamensbeviser for bygningskonstruktører udstedt af de byggetekniske højskoler eller i henhold til gældende bekendtgørelse om uddannelse til bygningskonstruktør ledsaget af en attest fra Akademisk Arkitektforening om, at den pågældende har virket som arkitekt i mindst 6 år og har bestået en prøve med henblik på at blive ligestillet med indehaverne af eksamensbeviser som nævnt i nr. 1. 4) Eksamensbeviser for bygningskonstruktører udstedt af de byggetekniske højskoler før den 31. december 1988 ledsaget af en attest fra Akademisk Arkitektforening om, at den pågældende har været beskæftiget med byggeri eller fysisk planlægning eller tilsvarende praktisk arkitektarbejde i 1-3 år og har bestået en prøve med henblik på at blive ligestillet med indehaverne af eksamensbeviser som nævnt i nr. 1.

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte prøve foretages af Akademisk Arkitektforenings optagelsesnævn.