BEK 1121/2008 Art. 2
Hvor bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.v. regulerer samme forhold som de internationale regnskabsstandarder, der fremgår af bekendtgørelse for Færøerne om internationale regnskabsstandarder, skal virksomheder omfattet af § 1 anvende standarderne i stedet for bestemmelserne i loven og i bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Stk. 2. Halvårsrapporten skal udarbejdes efter bestemmelserne i den internationale regnskabsstandard om præsentation af delårsrapporter, jf. bekendtgørelse for Færøerne om internationale regnskabsstandarder.
Stk. 3. For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, finder stk. 2 og 3 også anvendelse på disse. En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.