Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 998/2008 · Bekendtgørelse om nominelle mængder for færdigpakket vin og spiritus, samt mærkning af aerosolbeholdere

BEK 998/2008 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Ved færdigpakning forstås i denne bekendtgørelse, en enhed bestående af et produkt og den individuelle emballage, produktet er pakket i. En vare er færdigpakket, når den uden køberens tilstedeværelse er pakket i en emballage af hvilken som helst art på en sådan måde, at mængden af den i emballagen indpakkede vare har en forudbestemt størrelse, som ikke kan ændres, uden at pakningen åbnes eller undergår en synlig ændring.

Stk. 2. Ved pakkestørrelsens nominelle mængde eller volumen forstås den mængde eller det volumen, der er angivet på pakningen.

Stk. 3. Multipakninger er færdigpakninger, som indeholder to eller flere enkeltpakninger, der er beregnet til salg enkeltvis. De nominelle mængder, som er anført i bilagets punkt 1, finder anvendelse på hver enkeltpakning.

Stk. 4. Når en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, som ikke er beregnet til salg enkeltvis, finder de nominelle mængder, der er anført i bilagets punkt 1, anvendelse på færdigpakningen.