BEK 990/2008 Art. 3
Et pengeinstitut skal oplyse følgende om dets mest almindeligt forekommende indlånskonti: 1) Den nominelle årlige rente, dvs. den årlige rente inklusive renters rente. 2) Særlige fordele eller begrænsninger knyttet til den enkelte konto. 3) Hvordan renten beregnes, hvis renten varierer med indeståendet på kontoen. 4) Faste omkostninger forbundet med den enkelte indlånskonto.
Stk. 2. Hvis et pengeinstitut oplyser om andre end de mest almindeligt forekommende indlånsformer, jf. stk. 1, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.