Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 970/2008 · Bekendtgørelse for Grønland om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer mv.

BEK 970/2008 Art. 5

Tegning og ophør af forsikring for registreringspligtige køretøjer mv.

In KraftAmtlicher Text

Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i overensstemmelse med forskrifterne i færdselsloven for Grønland er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj. Dette sker ved, at der i de tilfælde, der fremgår af bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer i Grønland, til politiet afleveres en meddelelse udstedt af vedkommende forsikringsselskab på en særlig blanket (forsikringsbevis).

Stk. 2. Såfremt et motordrevet køretøj er forsynet med tilkoblingsanordning for sættevogn, påhængsvogn, påhængsredskab eller blokvogn, skal forsikringen tillige dække kørsel med tilkoblet køretøj.

Stk. 3. Forsikres et køretøj i et andet selskab end det, i hvilket det hidtil har været forsikret, skal køretøjets ejer (bruger) indsende et nyt forsikringsbevis til politiet, således at beviset er modtaget af politiet senest den dag, køretøjets hidtidige forsikring udløber.

Stk. 4. Politiet sender meddelelse til forsikringsselskabet om forsikringsbevisets registrering. Såfremt forsikringsselskabet ikke inden for tre måneder fra registreringsdatoen over for politiet har fremsat indsigelser mod registreringen, hæfter forsikringsselskabet i forhold til tredjemand for enhver skade, der indtræffer, medmindre anden fyldestgørende forsikring er tegnet.