Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 917/2008 · Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

BEK 917/2008 Art. 68

Udarbejdelse af halvårsrapport

In KraftAmtlicher Text

Halvårsrapporten, jf. § 1, stk. 3, skal indeholde resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Resultatopgørelse og balance opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstilles således, at posterne i bilag 3 som minimum medtages.

Stk. 2. Første regnskabsperiodes halvårsrapport kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 6 måneder, dog højst 12 måneder. Afdelinger, der ikke tidligere har udarbejdet halvårsrapport, kan undlade at forsyne halvårsrapportens resultatopgørelse med sammenligningstal fra forrige års første halvår samt undlade at forsyne balancen med sammenligningstal fra året før. Såfremt afdelingen har aflagt en årsrapport, skal sådanne afdelinger i stedet anføre seneste årsrapports resultatopgørelse og balance til sammenligning med halvårets resultatopgørelse og balance.

Stk. 3. Halvårsrapporten skal indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som ledelsen finder fornødne for at forklare udviklingen i perioden. Halvårsrapporten skal dog i det mindste indeholde oplysningerne anført i § 45, stk. 1-5, § 46, § 60, stk. 1, nr. 1, 4, 6 og 9, § 61 samt § 63 med de tilsvarende beløb for halvårsperioden året før. Afdelingen skal oplyse, at anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i senest aflagte årsrapport, og hvis dette ikke er tilfældet oplyse om karakteren af ændringen, og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på afdelingens resultat og medlemmernes formue. Skat for det pågældende halvår og acontoudbytte, der er udbetalt eller skal udbetales, skal indarbejdes i halvårsrapporten.

Stk. 4. Halvårsrapporten indsendes til Finanstilsynet senest 31. august. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængelig eksempelvis på foreningens hjemmeside og ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til foreningen.