Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 917/2008 · Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

BEK 917/2008 Art. 63

Ledelsesberetning

In KraftAmtlicher Text

Ledelsesberetningen skal indeholde en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 4. Sharpe ratio vises dog som et nøgletal uden sammenligningstal. For afdelinger som har eksisteret i mindre end 36 måneder beregnes sharpe ratio ikke. For afdelinger der har eksisteret i mellem 36 og 60 måneder beregnes sharpe ratio på baggrund af udviklingen i den længst mulige periode. For afdelinger der har eksisteret i mindst 60 måneder beregnes sharpe ratio på baggrund af udviklingen i de seneste 60 måneder.

Stk. 2. For afdelinger, hvis regnskabsaflæggelse ikke omfatter 12 måneder, anføres, at årets nettoresultat, årets afkast i procent og omkostningsprocent er opgjort og beregnet for en kortere eller længere periode end 12 måneder. Hvis tallene herudover ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Stk. 3. Femårsoversigten eller dele heraf kan efter tilladelse fra Finanstilsynet udelades eller dække en kortere periode, hvis der i særlige tilfælde ikke vil kunne udarbejdes sammenlignelige beløb.