Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 917/2008 · Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

BEK 917/2008 Art. 57

Oplysninger

In KraftAmtlicher Text

Hvis foreningen har ansat personale, skal der gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension og andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2. Foreningen skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion på hvert ledelsesorgan. Desuden skal foreningen angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

Stk. 3. Oplysninger og specifikationer i henhold til stk. 1 og 2 kan gives på foreningsniveau med klar og tydelig angivelse af, at oplysningen er på foreningsniveau.