Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 917/2008 · Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

BEK 917/2008 Art. 53

Oplysninger

In KraftAmtlicher Text

Resultatpost 3. Administrationsomkostninger specificeres i en note på omkostninger afholdt direkte i afdelingen og på andel af fællesomkostninger. Endvidere specificeres omkostninger efter art, herunder følgende: 1) Honorar til bestyrelse m.v. 2) Løn til direktion. 3) Løn til personale. 4) Revisionshonorar til revisorer. 5) Andre honorarer til revisorer. 6) Husleje m.v. 7) Kontorhold m.v. 8) IT-omkostninger. 9) Markedsføringsomkostninger. 10) Gebyrer til depotselskab. 11) Andre omkostninger i forbindelse med formueplejen. 12) Øvrige omkostninger.

Stk. 2. Under stk. 1, nr. 1-3, indgår omkostninger til pensionsformål samt bidrag til øvrige pensionsordninger.

Stk. 3. Under stk. 1, nr. 4, opføres revisionshonorar til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision. Eventuelt honorar til denne revisionsvirksomhed for assistance og rådgivning indgår under stk. 1, nr. 5 .

Stk. 4. Under stk. 1, nr. 6, opføres huslejeomkostninger for leje af lokaler, samt øvrige omkostninger vedrørende lokaler.

Stk. 5. Under stk. 1, nr. 7, posteres omkostninger til kontorhold inklusiv afskrivninger.

Stk. 6. Under stk. 1, nr. 8, posteres omkostninger til IT inklusiv afskrivninger.

Stk. 7. Under stk. 1, nr. 9, posteres markedsføringsomkostninger samt salgsprovision og lignende omkostninger, som hidhører fra salgsfremmende aktiviteter. Øvrige omkostninger i forbindelse med emissioner føres under stk. 1, nr. 12.

Stk. 8. Under stk. 1, nr. 10, posteres gebyrer til depotselskabet der umiddelbart følger af opgaver nævnt i § 106 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, gebyrer vedrørende indskrivning og opbevaring af medlemsbeviser, gebyrer i forbindelse med udlodningsmeddelelser og medlemsfortegnelser samt øvrige VP-gebyrer. Andre omkostninger til depotselskabet opgøres under de poster, de enkelte udgifter vedrører.

Stk. 9. Under stk. 1, nr. 11, posteres omkostninger til investeringsrådgivning, konsulentbistand m.m. samt omkostninger i forbindelse med market making aftaler.

Stk. 10. Under stk. 1, nr. 12, posteres omkostninger til forsikringer, repræsentation og afgifter til organisationer, afgift til Finanstilsynet, omkostninger til generalforsamling, medlemsudsendelser, børsnoteringsomkostninger samt afskrivninger på biler. Desuden posteres omkostninger i forbindelse med emissioner og indløsninger, der ikke dækkes af emissionstillægget/indløsningsfradraget.

Stk. 11. Hvor afdelingen har aftalt et fast honorar til hel eller delvis dækning af administrationsomkostningerne, kan afdelingen undlade at specificere dette honorar i henhold til stk. 1. Honoraret skal fremgå på en særskilt linie benævnt »Fast administrationshonorar«.