BEK 801/2008 · Bekendtgørelse for Grønland om forretningsorden for Revisorkommissionen
BEK 801/2008 Art. 1
Revisorkommissionens kompetence og organisation
Revisorkommissionen bistår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved administrationen af lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Stk. 2. Kommissionen består af 1 formand og 10 andre medlemmer. 3 medlemmer skal være statsautoriserede revisorer, 2 registrerede revisorer, 2 forretningskyndige og 3 særligt sagkyndige med hensyn til henholdsvis skatteret, skifteret og nationaløkonomi. Hverken formanden, de forretningskyndige eller de særligt sagkyndige må inden for de seneste 3 år have været statsautoriserede eller registrerede revisorer eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med statsautoriserede eller registrerede revisorer.