BEK 798/2008 Art. 10
I forhold til skadelidte kan en ansvarsforsikring kun bringes til ophør ved registrering heraf i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registrering sker på anmodning af forsikringsselskabet med virkning fra en bestemt dato, som ikke kan indtræde tidligere end en måned efter anmodningens modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Anmodning om registrering i henhold til stk. 1 skal afgives i en form, der er fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.