Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 783/2008 · Bekendtgørelse for Grønland om visse aktiebesiddelser i selskaber, som anvender reglerne for statslige aktieselskaber, og om indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra sådanne selskaber

BEK 783/2008 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Enhver, der besidder eller ikke længere besidder de aktieandele, som er nævnt i § 28 a, stk. 1, i lov om aktieselskaber, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, i de aktieselskaber, som er nævnt i § 1 i denne bekendtgørelse, skal straks give meddelelse til selskabet. Samtidig skal den pågældende give meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om besidderens fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier i selskabet med deres pålydende, hvilken aktieklasse aktierne tilhører, samt oplysning om på hvilket grundlag besiddelsen er opgjort, jf. § 1. For Grønlands Hjemmestyres vedkommende skal adressen på ressortministeriet angives.

Stk. 3. Omfatter meddelelsen besiddelse efter § 1, nr. 4, gives denne af en af aftalens parter på alles vegne. Meddelelsen skal indeholde særskilte oplysninger for de af aftalens parter, der hver for sig overskrider grænserne for meddelelsespligt i § 28 a, stk. 1, i lov om aktieselskaber, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Stk. 4. Meddelelse om besiddelse efter § 1, nr. 9, fritager ikke den øjeblikkelige aktiebesidder fra en eventuel meddelelsespligt i medfør af stk. 1.

Stk. 5. Meddelelser skal indsendes elektronisk med digital signatur via www.offentlige-selskaber.dk, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde dispenserer herfra. Indsendelse skal ske den dag, hvor et besiddelsesforhold, jf. § 1, etableres eller ændres.