BEK 782/2008 Art. 25
www.cvr.dk og www.webreg.dk
Indsendelse af meddelelser til offentliggørelse via Webreg kan ske i det omfang, styrelsen har udviklet edb-systemet til at håndtere sådanne indberetninger via Webreg.
Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling i selskaber, hvis aktier lyder på ihændehaveren, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, jf. § 73, stk. 2, 3. pkt., i aktieselskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal ske via Webreg.
Stk. 3. Offentliggørelse af selskabsoplysninger på andre sprog end dansk, jf. aktieselskabslovens § 154, stk. 7, og anpartsselskabslovens § 69, stk. 5, som sat i kraft for Grønland ved kongelige anordninger, skal ske via Webreg.
Stk. 4. Inddateringer i Webreg skal foregå i overensstemmelse med, hvad der fremgår af Webreg systemet.
Stk. 5. Aktieselskaber og anpartsselskaber, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet, kan anvende Webreg til indsendelse af meddelelser til offentliggørelse, herunder indsendelse af indkaldelse til generalforsamling i selskaber, hvis aktier lyder på ihændehaveren.