BEK 782/2008 Art. 12
Anmeldelse vedrørende virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning
Anmeldelse om stiftelse af et interessentskab eller et kommanditselskab omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 3, 2. pkt., som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal foruden de i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nævnte oplysninger tillige angive: 1) Navn, adresse og eventuelt registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på de ansvarlige deltagere i virksomheden. 2) Navn og adresse på virksomhedens revisor.
Stk. 2. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges de i § 11, stk. 3, nævnte dokumenter.
Stk. 3. Anmeldelse om genregistrering af et interessentskab eller et kommanditselskab omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 10, stk. 7, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal foruden de i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nævnte oplysninger tillige angive: 1) Navn, adresse og eventuelt registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på de ansvarlige deltagere i virksomheden. 2) Navn og adresse på medlemmerne af ledelsen i virksomheden. 3) Hvis selskabet er blevet slettet som følge af manglende indsendelse af årsrapport, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 10, stk. 6, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal årsrapporter indsendes for den manglende periode. 4) Hvis selskabet i en periode har haft ansvarlige deltagere, der var kapitalselskaber, men dette ikke har været anmeldt, skal oplysninger herom indsendes for den manglende periode.