BEK 781/2008 Art. 10
Tvangsopløsning
Bestyrelsen skal foranledige bestyrelsesmøde afholdt senest 3 måneder efter, at fonden har tabt halvdelen af grundkapitalen. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen redegøre for fondens økonomiske stilling, og stille forslag, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag om opløsning af fonden. Hvis grundkapitalen efter nedsættelse er mindre end det beløb, der er fastsat i lovens § 9, stk. 1, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal bestyrelsen stille forslag om, at fonden opløses.
Stk. 2. Indkaldes der ikke til bestyrelsesmøde, eller beslutter bestyrelsen ikke at berigtige fondens kapitalforhold efter stk. 1, og sker dette ikke inden for en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat frist, foranlediger fondsmyndigheden fonden opløst, om fornødent efter reglerne i § 12.