BEK 650/2008 · Bekendtgørelse om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder
BEK 650/2008 Art. 8
Politiets videregivelse af oplysninger til autoriserede kontrollører
Politiet kan tidligst 24 timer før idrætsbegivenhedens start videregive oplysninger efter § 7 til autoriserede kontrollører om navn, eventuelle særlige kendetegn og foto vedrørende de personer, der er meddelt generel karantæne, når oplysningerne er relevante i forhold til den konkrete idrætsbegivenhed.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 skal videregives på lister, hvor de enkelte eksemplarer er nummererede. Listerne må alene udleveres til autoriserede kontrollører i det antal, der i forhold til den enkelte idrætsbegivenhed er nødvendigt for at sikre, at personer, der er meddelt generel karantæne, ikke får adgang til stadion.
Stk. 3. Politiet skal registrere oplysninger om numrene på de lister, der udleveres, samt oplysninger om, hvem listerne er udleveret til.
Stk. 4. Politiet påser, at alle udleverede lister tilbageleveres til politiet snarest muligt og senest 24 timer efter idrætsbegivenhedens afslutning.