BEK 650/2008 · Bekendtgørelse om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder
BEK 650/2008 Art. 10
Autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger modtaget fra politiet
Autoriserede kontrollører skal behandle og opbevare de lister, der er nævnt i § 8, stk. 2, på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for, at uvedkomne personer får adgang til listerne.
Stk. 2. Autoriserede kontrollører skal kvittere for modtagelsen af listerne.
Stk. 3. Listerne over personer, der er meddelt generel karantæne, må ikke uretmæssigt kopieres eller afskrives.
Stk. 4. Listerne over personer, der er meddelt generel karantæne, skal tilbageleveres til politiet snarest muligt og senest 24 timer efter idrætsbegivenhedens afslutning.