BEK 453/2008 Art. 11
Kompetencebevis
Når en persons kompetencer vurderes til fuldt og ligeværdigt at opfylde de fastsatte mål for det fag og det niveau, der er foretaget en vurdering i forhold til, udsteder uddannelsesinstitutionen til den pågældende efter anmodning et kompetencebevis for et helt fag.
Stk. 2. Særlige regler vedrørende et kompetencebevis for et helt fag fremgår af bilag 1.
Stk. 3. Beviset træder i stedet for et prøvebevis i det pågældende fag på det pågældende niveau, hvis dette fag normalt afsluttes med prøve. Kompetencebeviset er sidestillet med et enkeltfagsbevis uden karakterfastsættelse.