Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 400/2008 · Bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning

BEK 400/2008 Art. 71

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

In KraftAmtlicher Text

. Virksomheder omfattet af bekendtgørelsen kan frem til 1. januar 2010 i stedet for standardmetoden for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, jf. §§ 9-18, opgøre de risikovægtede poster for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med kapitel 2 i bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v. Virksomheder, der vælger denne mulighed, skal indberette skema FS 05-11 fra bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v.

Stk. 2. Virksomheder skal senest 1. marts 2009 meddele Finanstilsynet, om de anvender muligheden i stk. 1.

Stk. 3. Virksomheder, der anvende muligheden i stk. 1, skal i den nævnte periode medregne poster med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen efter bestemmelsen i § 14 i bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v.

Stk. 4. Virksomheder, der anvende muligheden i stk. 1, skal i den nævnte periode medregne kreditderivater blandt poster under strengen med fuld risiko efter bestemmelserne i § 13, stk. 2, i bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v.

Stk. 5. Virksomheder, der anvender muligheden i stk. 1, skal i denne periode medregne ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og køb af gældsinstrumenter på termin inden for handelsbeholdningen, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt salg af gældsinstrumenter på termin inden for handelsbeholdningen samt transaktioner vedrørende udlån og indlån af værdipapirer inden for handelsbeholdningen efter bestemmelsen i § 32, stk. 1-6, i bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v. For poster, der opfylder bestemmelsen i § 32, stk. 5, i bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v. skal den positive markedsværdi medregnes under poster med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen i FS 9-11 med henholdsvis vægt 0, 0,2, 0,5 eller 1 afhængig af modpartens vægt i henhold til § 12 i bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v.

Stk. 6. En virksomhed der anvender muligheden i stk. 1 kan i den nævnte periode undlade at opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, jf. § 19, men som efter bestemmelserne i stk. 1, opgør de risikovægtede poster for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med kapitel 2 i bekendtgørelse af 16. november 2001 for Færøerne om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber m.v. for eksponeringer omfattet af bestemmelserne i §§ 24-26, kan reducere opgørelsen af de risikovægtede poster til operationel risiko med en andel svarende til forholdet mellem værdien af eksponeringerne omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og værdien af samtlige eksponeringer.