BEK 400/2008 · Bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning
BEK 400/2008 Art. 36
Markedsrisiko
Pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35, såfremt nr. 1 eller nr. 2 er opfyldt: 1) Den pågældende virksomheds handelsbeholdning, opgjort brutto, a) normalt udgør højst 5 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte poster og normalt udgør højst modværdien af 15 mio. euro og b) på intet tidspunkt overstiger 6 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte poster og på intet tidspunkt overstiger modværdien af 20 mio. euro. 2) Den pågældende virksomheds arbejdende kapital ved udgangen af det seneste regnskabsår udgjorde højst 250 mio. kr.
Stk. 2. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 12.