BEK 195/2008 Art. 10
Datadistributørordningen
Offentlige og private virksomheder, der på forretningsmæssigt eller andet lovligt grundlag ønsker at videregive BBR-data eller andre oplysninger om fast ejendom, der indgår i OIS, kan etablere sig som datadistributører efter indgåelse af en kontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen om vilkårene for videregivelse af de pågældende data.
Stk. 2. Ved databehandling skal datadistributørerne logge al trafik såvel ind- som udgående.
Stk. 3. Forinden videregivelse af data, der ikke er omfattet af bilag 2, skal datadistributøren indgå en slutbrugerkontrakt med rekvirenten om vilkårene for leveringen.
Stk. 4. Det påhviler datadistributørerne at iagttage, at reglerne i lov om behandling af personoplysninger og lov om markedsføring følges, inden videregivelse til rekvirenter finder sted.