BEK 1473/2007 Art. 14
Klager over den teoretiske eksamen eller den praktiske retssagsprøve
Klage over afviklingen og bedømmelsen af den teoretiske eksamen samt klage over bedømmelsen af retssagsprøven kan indgives til kursusudvalget. Klagen skal indgives senest to uger efter, at resultatet af eksamination eller retssagsprøven er blevet meddelt den pågældende eller bekendtgjort.
Stk. 2. Klagen kan sendes som digital kommunikation. En klage sendt som digital kommunikation skal være forsynet med digital signatur.
Stk. 3. Kursusudvalgets sekretariat forelægger snarest muligt klagen for den eksaminator og censor, der har deltaget i eksaminationen, henholdsvis den eller de juridiske dommere og censor, der i medfør af § 5, stk. 1, eller § 6, stk. 3, har deltaget i retssagsprøven.