BEK 1415/2007 Art. 1
Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2008 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge fastsættes til 150 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 2. Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2008 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge fastsættes til 67 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 3. Bidragene efter stk. 1 og 2 opkræves og indbetales som et samlet beløb. Det samlede beløb udgør for 2008 på årsbasis 217 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.