Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1396/2007 · Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af visse bestemmelser i lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister)

BEK 1396/2007 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

§ 14, nr. 8-10, 12, § 16, og § 17, nr. 1-23, i lov nr. 404 af 8. maj 2006 træder i kraft for indeholdelser og indberetninger, som periodiseres til den 1. januar 2008 eller senere. For virksomheder mv. som anvender LetLøn i 2007, træder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser i kraft for indeholdelser og indberetninger, der periodiseres til den 1. i den første måned i 2007 for hvilken, der indberettes til LetLøn, eller senere.

Stk. 2. Direktøren for told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at fastsætte andre ikrafttrædelsestidspunkter for de i stk. 1, 1. pkt., nævnte bestemmelser end ikrafttrædelsestidspunkterne efter stk. 1.

Stk. 3. For indberetningspligtige, for hvem § 17, nr. 1-23, i lov nr. 404 af 8. maj 2006 træder i kraft for indberetninger, der periodiseres til et tidspunkt senere end den 1. januar 2007 og tidligere end 1. januar 2008, jf. stk. 1 eller regler udstedt af direktøren for told- og skatteforvaltningen i medfør af stk. 2, finder skattekontrollovens § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 J, § 9 og § 9 A som affattet forud for ikrafttrædelsen af § 17, nr. 1-15, 22 og 23, i lov nr. 404 af 8. maj 2006, fortsat anvendelse for indberetning til told- og skatteforvaltningen vedrørende kalenderåret 2007. Dette gælder dog ikke, hvis den indberetningspligtige senest samtidig med den første indberetning til indkomstregisteret foretager indberetning efter skattekontrollovens § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D og § 7 J for perioden frem til ikrafttrædelsen af § 17, nr. 1-23, i lov nr. 404 af 8. maj 2006.