Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1387/2007 · Bekendtgørelse for Færøerne om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Koncernrepræsentation)

BEK 1387/2007 Art. 24

Koncernvalgudvalgets sammensætning m.v.

In KraftAmtlicher Text

Valget sker skriftligt og hemmeligt og kan om nødvendigt foregå ved brevafstemning.

Stk. 2. Hvert koncernselskabs medlemmer af valgmandskollegiet kan tilsammen afgive 4 stemmer for hver påbegyndt 35 medarbejdere i det koncernselskab, hvor de er udpeget. Antallet af medarbejdere i det enkelte koncernselskab opgøres på tidspunktet for valgdatoens bekendtgørelse. Antallet af stemmer fordeles ligeligt mellem det enkelte koncernselskabs medlemmer af kollegiet. I tilfælde af overskydende stemmer fordeles disse ved lodtrækning blandt koncernselskabets medlemmer af valgmandskollegiet.

Stk. 3. Hvert medlem af valgmandskollegiet skal have et antal stemmesedler svarende til antallet af stemmer, vedkommende kan afgive efter stk. 2.

Stk. 4. Hvert medlem af valgmandskollegiet kan på hver stemmeseddel kun afgive én stemme til fordel for én kandidat på hver af de to lister.

Stk. 5. Såfremt der på samme stemmeseddel er afgivet stemmer til fordel for flere kandidater på hver liste, eller såfremt det ikke utvetydigt fremgår, på hvilken eller hvilke kandidater der er stemt, eller såfremt der er opført andre navne eller rettet på stemmesedlen, skal denne anses som ugyldig. Koncernvalgudvalget afgør i tvivlstilfælde, om en stemmeseddel er ugyldig.