BEK 1385/2007 Art. 6
Indsendelse
Virksomheder, som anvender undtagelserne i §§ 4-6 og 144 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven, skal indsende undtagelseserklæring til den færøske registreringsmyndighed for hvert regnskabsår i overensstemmelse med §§ 145 og 146 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven. Undtagelseserklæringen skal være bilagt de dokumenter, som fremgår af § 146 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
Stk. 2. Undtagelseserklæringen med bilag skal indsendes, så den er modtaget hos registreringsmyndigheden inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, eller § 143, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven. Modtagelsestidspunktet hos registreringsmyndigheden er afgørende for, om fristen er overholdt.
Stk. 3. Er undtagelseserklæring med bilag, jf. stk. 1, ikke modtaget hos registreringsmyndigheden inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, eller § 143, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven, finder §§ 150-152 og § 162, stk. 1, nr. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Registreringsmyndigheden kan i indtil 5 år fra modtagelsen kræve, at der indsendes bevis for, at betingelserne for at anvende undtagelseserklæring er opfyldt, samt at undtagelseserklæringen med eventuelle bilag er udarbejdet, godkendt og indsendt til registreringsmyndigheden i overensstemmelse med lovgivningen.