BEK 1384/2007 Art. 5
Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der udarbejder koncernregnskab
Balancen i sammendrag og resultatopgørelsen i sammendrag, jf. § 4, nr. 2, skal vise hver af de hovedposter og mellemresultater, der er indeholdt i virksomhedens seneste årsregnskab. Der skal medtages yderligere poster, hvis halvårsregnskabet som følge af deres udeladelse ville give et misvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat.
Stk. 2. Ved udarbejdelsen af halvårsregnskabet efter stk. 1, skal virksomheden anvende den samme regnskabspraksis for indregning og måling som i årsregnskabet. Hvis virksomheden i halvårsregnskabet ændrer regnskabspraksis i forhold til det sidst offentliggjorte årsregnskab, finder bestemmelserne om ændring af regnskabspraksis i § 51 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven tilsvarende anvendelse på halvårsregnskabet.
Stk. 3. Ved hver post i balancen anføres beløb pr. udgangen af de første seks måneder af det igangværende regnskabsår samt de tilsvarende beløb pr. udgangen af det foregående regnskabsår. Ved hver post i resultatopgørelsen anføres beløb for de første seks måneder af det igangværende regnskabsår. Endvidere anføres de tilsvarende beløb for samme periode for det foregående regnskabsår.