Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1382/2007 · Bekendtgørelse for Færøerne om anmeldelse, registrering og offentliggørelse m.v. hos den færøske registreringsmyndighed (Anmeldelsesbekendtgørelsen)

BEK 1382/2007 Art. 9

Anmeldelse vedrørende aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber og finansielle virksomheder

In KraftAmtlicher Text

Ændres vedtægter eller ændres anmeldte forhold, skal anmeldelse om ændringerne være modtaget hos den færøske registreringsmyndighed senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Anmeldelse om ændring af regnskabsår skal være modtaget hos den færøske registreringsmyndighed senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb. Fristen for børsnoterede aktieselskaber er dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 2. og 3. pkt., nægtes registrering, jf. kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven § 15, stk. 4.

Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal indsendes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.

Stk. 3. Beslutninger om generalforsamlingsgodkendelse, jf. kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af aktieselskabsloven § 81 c, stk. 6, og beslutninger om suspension af visse aktionærrettigheder m.v. i forbindelse med et overtagelsestilbud, jf. kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af aktieselskabsloven § 81 d, stk. 3, og ændringer af sådanne tidligere beslutninger skal meddeles til den færøske registreringsmyndighed. Meddelelsen skal være modtaget hos registreringsmyndigheden hurtigst muligt efter generalforsamlingens beslutning. Med meddelelsen skal følge bevis for beslutningens lovlige vedtagelse.