Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1382/2007 · Bekendtgørelse for Færøerne om anmeldelse, registrering og offentliggørelse m.v. hos den færøske registreringsmyndighed (Anmeldelsesbekendtgørelsen)

BEK 1382/2007 Art. 5

Fælles bestemmelser om anmeldelse

In KraftAmtlicher Text

Anmelderen indestår over for den færøske registreringsmyndighed for, at anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumenter indsendt sammen med anmeldelsen er gyldige.

Stk. 2. Registreringsmyndigheden kan kræve, at der indsendes bevis for, at anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. §§ 156 a og 157 a i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af aktieselskabsloven, §§ 72 og 74 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af anpartsselskabsloven, § 12 og § 16, stk. 4, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 5, stk. 2, § 57, stk. 3, og § 60, stk. 4, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erhvervsdrivende fonde.